
Mig og Nøddeknækkeren
210 kr.
VarighedCa. 55 minutter
Genre SalStore sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
En storslået visuel og musikalsk oplevelse for alle aldre
Oplev den klassiske julefortælling som aldrig før. Med forbløffende, topmoderne animationer og digitale effekter, skaber Mig og Nøddeknækkeren en verden fuld af magi så virkelig, at du næsten begynder at tro på feer!
Mig og Nøddeknækkeren af Alexandra Dariescu er en banebrydende multimedieforestilling bestående af klaverspil, dans og digitale effekter. Forestillingen er skabt og produceret af Dariescu med ønsket om at nå ud til yngre publikummer og bygge bro til dem, der måske er nye inden for klassisk musik.
I forestillingen fortæller Dariescu sin egen historie som Clara: at gå fra at være en lille pige til koncertpianist. Hun sidder ved klaveret på scenen, mens ballerinaen danser bag et gennemsigtigt tyl-lærred, hvorpå smukke, håndtegnede animationer projiceres og bringer den magiske fortælling til live.
Musikken består af 15 virtuose satser fra Tjajkovskijs originale partitur, arrangeret af Mikhail Pletnev, Stepan Esipoff, Percy Grainger samt tre helt nye arrangementer af Gavin Sutherland.
Mig og Nøddeknækkeren havde premiere på Barbican’s Milton Court i december 2017 og har siden høstet international anerkendelse på turnéer i Europa, Australien, Kina, Emiraterne og USA. I 2019 blev Mig og Nøddeknækkeren nomineret til en af Tysklands mest prestigefyldte priser: Opus Klassik.