Musikhuset

Mikael Wiehe Afskedstur

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Oplev Mikael Wiehe live i Musikhuset, når han giver afskedskoncert i Danmark.

Glæd dig til velkendte klassikere og helt nye sange, når den folkekære, svenske sanger og poet Mikael Wiehe sammen med sit band siger farvel til sit danske live-publikum på sin sidste skandinaviske tour. Forud for turnéen udgav han i november sit nye album, Den siste mohikanen.

I et halvt århundrede har to ting defineret Mikael Wiehes kunstneriske færd: dels den evige rejse – tournéen uden ende – og dels drømmen om en bedre verden. Førstnævnte har nu snart nået sin endelige destination, mens sidstnævnte er en bestræbelse, der aldrig vil ophøre for den svenske musiker og sangskriver.

Imponerende karriere 

Når Mikael Wiehe nok engang drager på landevejen i starten af 2022, bliver det samtidig den sidste turné for den folkekære troubadour. Det bliver et farvel til et elsket, men også intensivt turnéliv, som har været en del af Wiehes virke, siden det første møde med publikum i front for Hoola Bandoola Band i 70’erne. En kærlig gensidig relation mellem musiker og publikum, som fulgte Wiehe ind i hans solokarriere. Siden dengang, er det blevet til tusindvis af koncerter rundtom i hele Norden. Fortsat omkring 100 om året. År efter år.

Med start i norske Bergen, gæster Mikael Wiehe intet mindre end 45 skandinaviske byer på sin sidste turné, som også bringer ham og bandet forbi Musikhuset Aarhus.

Det er en imponerende koncertrække og et smukt, værdigt farvel til en af svensk musiks største og vigtigste sangskrivere, som, igennem årtier, har sat sit tydelige præg på samfundsdebatten. Og det har Wiehe tænkt sig at blive ved med.

For nok er han blevet 75 år, og nok siger han farvel til livet på landevejen – men der er stadig historier som skal fortælles, og sange der skal skrives.

Gå ikke glip af en poetisk og historisk aften i Symfonisk sals smukke omgivelser.