Mina Okabe & Peter Vuust Trio
Oplev pop og jazz smelte sammen, når Mina Okabe indtager scenen sammen med Peter Vuust Trio under årets jazzfestival
Med sin varme og melodiske popstemme har den dansk-japanske sanger og sangskriver Mina Okabe på få år opnået stor international succes. Nu har du mulighed for at opleve hende i Musikhuset, hvorhendes vokal og sange får nye nuancer, når de udfolder sig i et jazzet univers sammen med Peter Vuust Trio.
Peter Vuust Trio består af Peter Vuust, Rasmus Sørensen og Morten Lund - tre af landets allerdygtigste jazzmusikere. Sammen fortolker de Mina Okabes sange i mødet mellem poppens stærke melodier og jazzens frie improvisation.
En international popstemme
Den blot 20-årige sangerinde er født i London og har dansk-japanske rødder. Hendes musik kombinerer personlige fortællinger med en let og tidløs poplyd, som har ramt lyttere verden over.
Mina Okabe har allerede optrådt på festivaler som Roskilde Festival, Seoul Jazz Festival og Summer Sonic i Japan og har modtaget flere internationale priser - senest “New Artist of the Year” ved Japan Gold Disc Awards.
Glæd dig til at blive ramt af en symbiose af lyriske perler, når Mina Okabes følsomme popunivers møder Peter Vuust Trios virtuose jazz i Lille sal.
Lyt til musikken
Mina Okabe er aktuel med det nye album Papaya.