Mindekoncert for Nicolai Munch
490 kr.
VarighedCa. 2tr inkl. pause
Genre SalSymfonisk sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Kira Skov samler stærke danske solister til en storslået mindekoncert for sin afdøde ægtemand
Ti år efter Nicolai Munch-Hansens pludselige død samles nogle af hans nærmeste venner og kollegaer til en særlig mindekoncert i Musikhuset. En aften, der ikke alene ser tilbage, men også lader hans musik leve videre på scenen mellem de mennesker, han spillede, skrev og skabte sammen med.
Nicolai Munch-Hansen var en højt værdsat musiker og komponist med en sjælden musikalsk spændvidde. Han udgav tre jazzalbum med egne kompositioner og arbejdede gennem årene med blandt andre Tim Christensen, Jens Unmack, Steffen Brandt, Nicolai Nørlund og den malinesiske verdensstjerne Rokia Traoré. Også med sin hustru Kira Skov havde han gennem 13 år et tæt musikalsk samarbejde.
Musikken lever videre
Koncerten udfolder sig i to dele. Først står sangene fra hans album Det flimrende lys over Brabrands sø med tekster af Peter Laugesen i centrum, båret af solisterne Steen Jørgensen, Kira Skov og Anna Brønsted. Herefter dykker Munch-Hansens jazzorkester ned i kompositioner fra hans tre album, mens Kira Skov også fortolker et par af deres fælles sange. Peter Laugesen medvirker desuden som oplæser i begge dele.
Glæd dig til en nærværende aften, hvor nogle af landets mest markante musikere samles om venskabet, minderne og musikken fra Nicolai Munch-Hansen.
Medvirkende:
Steen Jørgensen
Kira Skov
Adi Zukanovic
Peter Laugesen
Anna Brønsted
Oliver Hoiness
AC
Silas Tinglef
Jakob Høyer
Ned Ferm
Mads Hyhne
Søren Kjærgaard