Musikhuset

Officiel åbning af 2. del af European Choir Games Aarhus 2025

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 45 minutter

Genre

#gratis#pop-rock#klassisk#familie-børn

Sal

Bispetorv

Arrangør

European Choir Games

En del af European Choir Games

Officiel åbning af 2. del af European Choir Games Aarhus 2025

Aarhusianske kor synger anden halvdel af festivalen i gang!

Kl. 15.30: Optakt med SONO, VÅR og Tine Ohrt inkl. afsyngning af The Infinite Bridge 
Kl. 16.00: Officiel åbning med taler og sang
Kl. 16.15: Paradestart

Torsdag d. 3. juli skydes anden halvdel af European Choir Games Aarhus 2025 i gang. Ved denne anden åbningsceremoni vil to af Aarhus’ dygtige kor optræde, og der vil være officielle åbningstaler samt afsyngning af festivalens officielle sang, The Infinite Bridge. Alle er velkomne, og der er gratis adgang. 

SONO er en respekteret og anerkendt rytmisk vokalgruppe under ledelse af Philip Eick. Gruppen er kendt for fede, groovy vokalarrangementer, human beatboxing og sublime solister. Med stemmen som eneste instrument fortolker SONO kendte numre fra primært skandinaviske kunstnere. 

VÅR - Vokalensemble Århus er et ambitiøst, blandet kor for unge mellem 25 og 40 år. Koret udmærker sig ved at synge både rytmisk og klassisk kormusik, folkemusik, samt alt derimellem. Koret blev stiftet i august 2024 og dirigeres af Cecilie Holst, der er uddannet dirigent og pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium.  

Dagens konferencier er Tine Ohrt, der er et kendt navn i korverdenen – både som sanger, korleder, arrangør og organisator.