Kom til operafrokost i Musikhuset

Mød tre af vore største operasangere i uformelle rammer, når vi inviterer til frokost i Musikhusets smukke foyer med operaunderholdning af stjernesolister fra bl.a. Det Kongelige Teater.

Nyd en smukt komponeret frokosttallerken fra Musikhusets restaurant samtidig med, at du bliver forkælet med nogle af de største og mest elskede hits fra operaens verden.

Det hele foregår i en uhøjtidelig og fornøjelig tone, hvor der er plads til både den store opera, humor, tragedie og klirren fra tallerkner.

Billetprisen er inklusiv en lækker tallerkenanretning samt kaffe, te og sødt.

Praktisk information

Dørene til Musikhuset åbner kl. 12. 

Café johan r sørger på forhånd for, at publikum, der har billet til koncerten, bliver fordelt ved bordene, så alle, der har købt billet sammen, også sidder sammen.

Medvirkende

Sofie Elkjær Jensen, sopran
Francine Vis, mezzosopran
Jens Søndergaard, baryton
Søren Rastogi, klaver

Jakob Næslund, konferencier

Kongelig operasang og international stjerne

Du kan glæde dig til at opleve tre dygtige stjernesolister.

Jens Søndergaard er ansat som solist på Det Kongelige Teater, hvor han har sunget en række hovedpartier. I denne sæson synger han bl.a. Toreadoren Escamillo i Bizets opera Carmen. I sin karriere har han dækket et bredt repertoire med roller som bl.a. Papageno og Figaro, men også tungere roller som bl.a. Wotan i Wagners opera Siegfried.

Sofie Elkjær Jensen er uddannet fra Operaakademiet i 2011 og siden 2016 ansat som solist på Det Kongelige Teater. Hun har markeret sig stærkt i operaer som La Boheme, Carmen og Faust, og hun var en af de bærende kræfter Thomas Adés reumertvindende opera Powder her face.

Den hollandske mezzosopran Francine Vis er uddannet fra konservatoriet i Amsterdam og har sunget på Den Kongelige Opera i Stockholm, Det Kongelige Teater og operaen i Amsterdam. Hun har desuden en omfattende koncertvirksomhed og har været solist med bl.a. Concertgebouw Chamber Orchestra, Concerto Copenhagen, Aalborg-, Malmø- og Helsingborg Symfoniorkester.

Følg Facebook event
Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder.
Se muligheder
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede