På Stribe
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Gys og true crime med Christoffer Greenfort og Andreas Illum i Musikhuset
Er du til gys og true crime? Så har du nok hørt om podcasten På Stribe, hvor Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytteren med ind i det mørke og uforståelige ved menneskeheden og verdenen.
Mordere og uhyrligheder live i Musikhuset
Her fortælles der historier om de værste seriemordere, uhyrligheder begået i retfærdighedens navn samt hændelser, som beviser, at virkeligheden vitterligt kan overgå fantasien. På Stribe serverer altid deres gennemarbejdede research med en god (sort) portion humor og improvisation, der sørger for, at de hårde emner aldrig bliver for tunge og deprimerende.
Du har nu muligheden for at komme ind og høre drengene live, hvor de kommer med helt nye historier, der ikke er at finde i deres podcast…
Det er ikke til at sige, hvad emnet bliver, men som de selv udtaler ”vi kan love jer, at det nok skal blive både spændende, uhyggeligt og sjovt!”