Peter A.G. foredrag
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Peter A.G. om livsmod, livsglæde og det sansende menneske. En aften med plads til forundring og eftertanke.
Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til systematisk at sælge ud af os selv – hele den sanselige tilstedeværelse, ikke se, ikke høre, ikke dufte, ikke røre. Og når vi mister de sanselige dimensioner, mister vi følsomheden og evnen til at opleve sammenhænge og samhørighed – også med naturen. Om den kunstneriske dimension og kunsten som en måde at lære sig selv at kende på. Om kunsten som udtryk for den glædelige harmoni mellem ånd og krop. Om oplevelsen af kunsten som det væsentlige.
Foredraget er skruet sammen som et one man show. Peter A.G. fortæller om sig selv og sin opvækst. Om at være et opmærksomt menneske og om at svare på de udfordringer, som livet byder på. Det hele er holdt i en munter tone, for det er ikke et godt foredrag, “hvis ikke publikum har grinet nogle gange undervejs” som Peter A.G. formulerer det.
Varighed: 2 timer inkl. en pause. Vær opmærksom på, at sluttidspunktet kan variere.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Musikhuset