Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Poul Krebs lyttearrangement

Poul Krebs lyttearrangement

Fuldtidsforhåbninger

  1. mandag
    15/09
    20.00
    Afholdt
Pris

340-390 kr.

Varighed

Ca. 1t 30m

Genre

#pop-rock

Sal

Rytmisk sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Oplev Poul Krebs nye album Fuldtidsforhåbninger til intimt lyttearrangement

Den 19. september udgiver Poul Krebs sit 27. album i rækken, Fuldtidsforhåbninger. Sangene på Krebs’ nye album er skrevet på den tid, vi står lidt rådvilde i  - drømme og tanker, frygt og overmod. Ikke så meget tilbagekig på det, der var engang, men på her og nu og fremad. Og på det, der kan samle os, når så meget andet forsøger at skille os ad.

Krebs inviterer sine lyttere ind til to særlige lyttearrangementer i Aarhus og København. Det ene i Musikhuset. På aftenerne vil albummet blive gennemspillet og Krebs vil fortælle historierne om, hvordan musikken kom til. 

”Titlen blev det nye ord i min ordbog - Fuldtidsforhåbninger - fordi de sange er fulde af forhåbninger, og fordi omme bag angsten og alverdens uforståenhed, tror jeg på, at på nær de få gale mænd, der påstår at styre verden pt., så spirer der fuldtidsforhåbninger frem i de fleste af os - forhåbninger om at verden snart vågner op igen og finder tilbage på sporet.”

- Poul Krebs

Intet mindre. Og med sædvanlig eminent lyrik og originale sange, har Poul Krebs kigget dybt i den danske folkesjæl og ukuelighed, og skrevet om virkelige hændelser, om øjeblikke med forhåbninger og fortrydelse. Det er eftertænksomt, det er sjovt, der er sørgeligt og rørende, det er med andre ord Poul Krebs når han er allerallerbedst og umiskendeligt Poul’sk. De nye sange, er på én gang universelle og højst aktuelle.

”Albummet er indspillet på en gård i klitterne, helt derude mod vest, hvor der kun sker det, man selv får til at ske. Og hvor horisonten ser ud som den formodentlig gjorde ved altings begyndelse. Den slags steder kan være virkelig gode til den slags indspilninger. Senere hen er sangene endt i byen, hvor en lang række af de mest karakterfulde stemmer og musikere jeg kender, så har sat deres dybe spor og fuldendt det hele”

- Poul Krebs

Med sig på Fuldtidsforhåbninger har Poul Krebs en perlerække af danske artister: Hanne Boel, Lucky Lo, Tina Dickow, Helgi Joenson, Jonas Dissing, Simone Tang, Palle Hjorth, Annika Aakjær, Martin Sommer, Jacob Dinesen og Kajsa Vala… der alle sagde ”Ja Tak” til at medvirke på sangene. Giv albummet et lyt. 

”Og så kunne jeg ikke ønske mig mere. At Fuldtidsforhåbninger samler en lang række af de fineste stemmer, er jeg taknemmelig over. Fuldtidsforhåbninger er et signal, et ønske og min forhåbning om, at vi kan blive ved med at samle og samles, selv om alt andet skiller os ad!”

- Poul Krebs