Julekoncert med Grønlands store stemme i Musikhusets intime Lille sal

Rasmus Lyberths stemningsfulde julekoncerter har været tilløbsstykker i årtier. Det er altid rørende, autentisk og nærværende, når den grønlandske trubadur træder op på scenen til sine populære julekoncerter.

I år drager han igen på juleturné i Danmark, hvor du har muligheden for at opleve ham ved en intimkoncert i Musikhuset.

Musikalsk genfødsel

Rasmus Lyberth er vel nok det nærmeste man kommer på en nationalskjald fra Grønland. Efter mere end 50 år på scenen har sangeren og guitaristen opnået ikonstatus i Grønland og er elsket i Danmark og mange andre steder i verden.

Sidste år tog Rasmus Lyberth ellers på afskedstur for at møde sit trofaste danske publikum en sidste gang. Her spillede han for fulde sale og mærkede varmen og kærligheden overalt, hvor han kom.

"Mange har opfordret mig til at fortsætte, jeg har fået nye samarbejdspartnere og føler stadig ny inspiration og lyst til at synge, så der var alligevel flere koncerter tilbage i mig”, siger Rasmus Lyberth.  

Det kommer dig og alle danske fans til gode, når Rasmus Lyberth ved juletid fylder Musikhuset med varme, stemning og musik, der går lige i hjertet.    

Skaber fokus på Grønland

Rasmus besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatiske, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der både findes i Grønlands natur og menneskeskæbner. Med sin selvkomponerede musik og sin fængslende stemme synger Rasmus om Grønlands natur, befolkningens vilkår og hjemlandets udvikling, så det trodser alle sprogbarrierer og går lige i hjertet hos publikum.

Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970’erne været et af Grønlands mest populære ansigter. Med sin musik og kunst har han sat fokus på landet mod nord hos et internationalt publikum, og hans kunstneriske engagement har sikret Grønland en af de mest populære, kunstneriske repræsentanter nogensinde.

Rasmus Lyberth har optrådt over det meste af meste af verden og modtaget et hav af priser. Han er en en uforglemmelig oplevelse – uanset om du lytter til ham i Royal Albert Hall eller til en af hans særdeles populære julekoncerter.

Glæd dig til en uforglemmelig aften i selskab med Rasmus Lyberth og band.

Line up

Rasmus Lyberth – sang og guitar
Alain Apaloo - guitar
Ayi solomon - Perkussion
Ulrik Skytte Andersen - bas
Kristoffer jul - Keys
Jane Clark - violin

 

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede