Musikhuset

Ripe Body - part 1

Installation

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 45 min

Genre

#dans#show#gratis

Sal

Boks ved Dansegulvet, Musikhusparken

Arrangør

Musikhuset, Bora Bora og Dansk Danseteater

En del af Aarhus Summer Dance

Oplev Ruth Rebekka Hansens Reumert-vindende genreoverskridende soloperformance i to dele i Musikhusparken

Ripe Body: Installation

I forestillingens første installationsdel, bliver kroppen udstillet som en levende kødskulptur, der bevæger sig ind og ud af genkendelige former, akavede vred og blik, der imiterer forbindelse. Værket dykker ned i, hvordan opmærksomhed, moral og ejerskab har fulgt den feminine krop, femine artefakter og kvaliteter og inviterer publikum til at nærstudere formningen af noget feminint og deres egne reaktioner på kroppens udfoldelse.

Ripe Body: Rip It

I anden del af forestillingen, gearer værket op til en hypnotiserende, eksplosiv performance. Med sig på scenen har Ruth Rebekka Hansen komponist og musiker Lauge Heebøll, der leverer pulserende livemusik og sætter tonerne til aftenens finale. I et landskab af tunge beats og glitrende kostume, inviteres publikum til en fejring af en femininitet, der rummer mere af alt. Resultatet er flydende, forførende og festligt.

Du kan opleve første del Ripe Body: Installation kl 13 og anden del Ripe Body: Rip It kl. 22.

Ripe Body er dedikeret til alle, der føler en kontakt til et feminint univers, uagtet i hvilken grad eller form.

Aarhus Summer Dance

Denne danseoplevelse er blot én af de mange, du kan glæde dig til, når den helt nye dansefestival Aarhus Summer Dance fylder Musikhusparken med liv for allerførste gang.
Musikhuset, Bora Bora og Dansk Danseteater inviterer alle aarhusianere med til sommerens helt store dansefest i hjertet af Aarhus. Her kan du opleve nogle af Danmarks dygtigste dansere og dansekompagnier optræde. Du kan også selv kridte danseskoene - eller blot nyde sommersolen i parken med lækre forfriskninger.

Alle arrangementer og aktiviteter under dansefestivalen er gratis.

Se program