Ritt Bjerregaard foredrag
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Mød den tidl. politiker, minister og overborgmester, forfatter, debattør og foredragsholder.
Oplev et spændende og indsigtsfuldt foredrag med en af vores markante kvinder i dansk politik. Foredraget er baseret på Ritt Bjerregaard seneste bog ”Valgt” fra 2017, som er en del af hendes selvbiografi ”Erindringer”. Ritt fortæller levende om sin vej ind i politik, sin opvækst og sine personlige forudsætninger ud fra et køns- og klassemæssigt tidsperspektiv.
Ritt Bjerregaards bog ”Erindringer”, samt foredraget baseret på bogen, er et underholdende og tankevækkende selvportræt, hvor Ritt giver et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.
Allerede helt fra begyndelsen var Ritt en utraditionel politiker, som var bevidst om, hvordan hun syntes tingene skulle gøres. Sammen med andre unge, nyvalgte socialdemokrater som Helle Degn, Karl Hjortnæs og Svend Auken, dannede Ritt en “kaffeklub”- frem for at vente på optagelse i de allerede eksisterende.
Mød Ritt i Musikhuset Aarhus!
Varighed: 2 timer inkl. pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.
Arrangør: FOF Aarhus og Musikhuset