Rundt om Benny Andersen
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
En mindeaften i Musikhuset Aarhus med Jørgen Carlsen og Povl Dissing.
Benny Andersen er elsket og savnet. Han var en slags moderne Ingemann, der skrev sig lige ind i folks hjerter. Hvad var det, der gjorde ham så afholdt – både som digter, sangskriver og komponist? Det tema vil vi udforske i selskab med Povl Dissing, hans nære ven og livskammerat, og Jørgen Carlsen, fhv. forstander for Testrup Højskole.
Jørgen Carlsen vil tage os med på en opdagelsesrejse i Benny Andersens forfatterskab. Her vil vi møde sider af hans forfatterskab, som er med til at uddybe kendskabet til den folkekære digter. Erindringen om barndommens tabte land, glæden ved de små tings store betydning, men også melankolien over, at intet varer ved.
Vi skal stifte bekendtskab med Benny Andersens livssyn, lytte til hans digte og selvfølgelig synge hans sange med Jørgen Carlsen ved klaveret. Og så skal vi selvfølgelig stifte bekendtskab med figuren Svante.
Povl Dissing har sagt ja til at medvirke denne aften for at mindes sin gode ven. Af helbredsmæssige grunde har han måttet lægge sangen på hylden, men han vil bidrage med personlige erindringsklip fra samværet med Benny Andersen – både på og uden for scenen.
Varighed: 2 timer inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.
Arrangør: Musikhuset og FOF Aarhus