Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Sat i Verden

Sat i Verden

Det Kongelige Teater

Pris

245-325 kr.

Varighed

Ca. 1t 50m inkl. pause

Genre

#teater

Sal

Rytmisk sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Sat i Verden Det Kongelige Teater
Køb billet

Det Kongelige Teater sætter Thomas Korsgaard i scene.

Oplev Det Kongelige Teater, når de indtager Musikhuset med en nyskrevet komedie af bestsellerforfatteren Thomas Korsgaard. Sat i verden er historien om venskaber, familieforøgelser, ensomhed og at finde sin plads som single i en verden af par.

Der er kaos i morgentrafikken, for på Frederikssundsvej står en kæmpestor peberkværn lavet af olietønder og spærrer vejen. Blomsterbinderen Tobias er sikker på, at peberkværnen er til ham, for han fylder netop 30 år i dag. Men hverken hans arbejdsgiver eller nogen af hans tre bedste venner har sat en peberkværn til ham – de havde faktisk næsten glemt hans fødselsdag. For venner bliver også voksne og skaber egne familier, og så står man tilbage, helt alene i livet.

“Før man har fået børn, kender man ikke til rigtig kærlighed,” siger én til Tobias i stykket. Men har man ikke nogen værdi, hvis man ikke reproducerer sig? For at få et sikkerhedsnet, nære relationer og komme til at spille en rolle i nogens liv overskrider Tobias alle vennernes grænser, og under desperadofeltråbet: ”Venner er den familie, man selv vælger!” støder han dem uoverlagt fra sig.

Korsgaard debuterer med original dramatik

Dramatiseringen af Thomas Korsgaards roman, Man skulle nok have været der, spillede for fulde huse i hele landet. Sat i verden er Korsgaards første originale dramatik med Magnus Haugaard i hovedrollen og iscenesat af Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen.

Korsgaards debut har desuden fået forrygende anmeldelser efter premieren på Det Kongelige Teater: 

★★★★★

”Det er en overordentlig flot, perfektionistisk, underholdende og betagende debut, som Korsgaard her stiller op på det Det Kongelige Teater”

- Icene

★★★★

”Berlingskes anmelder fældede en tåre: Vil du vide mere om kærligheden og det svære liv, så se med lige her”

- Berlingske

★★★★

”Thomas Korsgaard leverer en tiltrængt samfundsdiagnose, som er værd at se”

- Soundvenue

★★★★

”En teateraften værd”

- CPH Culture

Forestillingen er udviklet gennem Det Kongelige Teaters dramatikerlaboratorium KGL Dansk.

Medvirkende: Magnus Haugaard, Cecilie Bogø Bach, Anton Hjejle, Tina Gylling Mortensen, Emil Blak Olsen

Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og kostumedesign: Peter Schultz
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel

1 af 11