
Sjostakovitj 5
Aarhus Symfoniorkester
100-395 kr.
VarighedCa. 2 timer inkl. pause
Genre SalSymfonisk sal
ArrangørAarhus Symfoniorkester
Smil og seismisk skælven: Aarhus Symfoniorkester ringer sæsonen ind med en koncert, der favner hele det symfoniske spektrums udtrykskraft.
Musik lige der, hvor komponisten træder i karakter: Fra Beethovens fine 3. klaverkoncert over Sjostakovitjs rystende 5. symfoni til Kanchelis enorme energiudladninger.
Med den tredje klaverkoncert træder Beethoven for alvor i karakter som en af den klassiske musiks giganter. ”Det er musik, der både får mig til at smile og samtidig rører mig dybt,” fortæller solist Marianna Shirinyan.
Sjostakovitj bar som ingen anden musikalsk vidnesbyrd om stalinismens helvede. Hans personlige såvel som musikalske liv var en stadig penduleren mellem kunstnerisk udtryk og overlevelse.
Den femte symfoni er udtryk for begge dele: På overfladen styrets musik – nedenunder dybt subversiv. Musikken er fantastisk i sig selv – men den er også et uomgængeligt vidnesbyrd om menneskets vilkår i et umenneskeligt regime.
Den georgiske komponist Giya Kancheli tager faklen fra Sjostakovitj op, og i Another Step… sætter han selve tiden i stå. Som en tilbageholdt vulkan viser hans musik den enorme spændvidde – og udtrykskraft – i symfoniorkestret.
Dirigent
Dmitry Matvienko
Solist
Marianna Shirinyan
klaver
Værker
G. Kancheli
Another Step…
L. v. Beethoven
Klaverkoncert nr. 3
D. Sjostakovitj
Symfoni nr. 5