Sofie Hagen
I Think Some of This Is My Fault
Skarp og selvironisk stand-up om ansvar og en verden i opbrud
Sofie Hagen er en dansk standup-komiker med en lang international karriere bag sig. I 2015 vandt hun prisen Best Newcomer på Edinburgh Festival og har siden markeret sig med intelligent og kompromisløs humor.
Når satire og samtid kollidererI I Think Some of This Is My Fault stiller Sofie Hagen sig selv - og publikum - et grundlæggende spørgsmål: Har hun gjort det rigtige? Med skarp satire og selvironi undersøger hun ansvar, ytringsfrihed og den uro, mange oplever i en tid præget af politisk polarisering og usikkerhed.
Trods sin ellers gode forudseenhed havde Sofie Hagen ikke regnet med, at verden ville udvikle sig, som den har gjort. Hun har altid forsøgt at tage ansvar og sige sin mening - men hvad siger man, hvis det føles som om, man er ved at løbe tør for ord? Og hvis det, man siger, virkelig skal tælle, så skal det være godt.
Glæd dig til en tankevækkende, morsom og vedkommende standup, der balancerer det personlige med det politiske og giver publikum både latter og stof til eftertanke.
Bemærk: Forestillingen er på engelsk.