Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Stemmen bag stemmen

Stemmen bag stemmen

Live

Pris

360 kr.

Varighed

Ca. 2tr og 30m inkl. pause

Genre

#foredrag-talk

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Stemmen bag stemmen Live
Køb billet

Mød stemmerne, du kender og ansigterne, du aldrig har set.

Du kender stemmen. Måske har du hørt den igen og igen gennem hele din barndom. I tegnefilm, Disney-klassikere, animationsfilm og serier. Men hvem gemmer sig egentlig bag stemmen?

I Stemmen bag Stemmen – Live træder fire af Danmarks mest benyttede stemmeskuespillere ud af dubbingstudiet og op på scenen i Musikhuset. Her venter en underholdende aften fyldt med nostalgi, nørderi, grin og masser af improvisation, når de velkendte stemmer får lov til at møde hinanden og publikum.

På scenen kan du opleve Peter Zhelder, der er stemmen bag blandt andre Darkwing Duck, Blækvard og Anders And, samt Anders Bircow, der er kendt fra Linie 3 og har lagt stemme til Rex fra Toy Story, Skinner fra Ratatouille og Mickey Mouse. Derudover kan du møde Johan Vinde, der har lagt stemme til blandt andre Spider-Man, Jan fra Scooby-Doo og Fedtmule, samt Louise Engell, du muligvis kender som stemmen bag Prinsesse Odette fra Svaneprinsessen, Barbie og Minnie Mouse.

Når stemmerne bytter roller

Showet blander samtaler, konkurrencer, historier fra dubbingstudiet og improvisation – og der bliver selvfølgelig også plads til masser af live-dubbing.

Kendte stemmer dukker op i helt nye sammenhænge. Roller bliver byttet rundt, replikker får nye betydninger, og ingen ved helt, hvor det ender. For når fire professionelle stemmeskuespillere slipper fantasien løs på scenen, kan selv en velkendt stemme pludselig lyde helt anderledes.

Uanset om du er vokset op med stemmerne, elsker tegnefilm eller bare er nysgerrig på historierne bag kulisserne, er der noget at glæde sig til. Du behøver ikke vide noget om dubbing på forhånd – du skal bare kunne lytte og have lyst til at grine.

Glæd dig til en underholdende aften i Musikhuset, hvor stemmerne fra din barndom får ansigt, og fantasien får frit spil.