Spring til hovedindhold
Musikhuset

Tegn & Jazz

Den Kreative Skole

  1. tirsdag
    30/06
    12.00
  2. onsdag
    01/07
    12.00
  3. torsdag
    02/07
    12.00
  4. fredag
    03/07
    12.00
Pris

Gratis

Varighed

Ca. 1t

Genre

#gratis#jazz#familie-børn

Sal

Musikhusparken

Arrangør

Musikhuset Aarhus og Aarhus Jazz Orchestra

En del af Musikhuset Swinger

Kom til jazzet tegneworkshop for hele familien

Didde og Andrea fra Den Kreative Skole inviterer til en hyggelig og jazzet tegneworkshop i Musikhusparken sammen med en dygtig saxofonduo fra Aarhus Jazz Orchestra. Her kan både store og små opleve, hvordan lækre jazzrytmer kan omsættes til farver, streger og bevægelse. 

I workshoppen lader vi os inspirere af jazzens frie og legende univers, hvor vi gennem enkle øvelser og fri improvisation skaber et fælles visuelt værk – et kreativt “jam”, hvor hele familien kan være med. Musikken spilles af Johan Toftegaard Knudsen sammen med skiftevis Michael Olsen og Michael Bladt, der alle spiller i Aarhus Jazz Orchestras saxofongruppe.

Tegn & Jazz er for alle og kræver ingen erfaring – blot lysten til at udforske og lege.

KISSA containeren

Tegneworkshoppen foregår i jazzcontaineren KISSA. Det er Aarhus Jazz Orchestras specialdesignede kultur- og jazzcontainer, som flytter rundt i Aarhus og afholder koncerter, talks og events med fokus på nysgerrighed, fællesskab og musikalske oplevelser. Under hele Musikhuset Swinger står den i Musikhusparken og danner rammerne om sjove og finurlige jazzarrangementer for hele familien.  

Musikhuset Swinger

Arrangementet er blot en af mange oplevelser, du kan glæde dig til under Musikhuset Swinger, der en del af Aarhus Jazz Festival 2026. Her byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset indenfor til en hel uge med masser af jazz. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Se program