Oplev Ray Chen med New Yorker ensemblet The Knights i Musikhuset.

Den fremadstormende violinist Ray Chen gæstede Musikhuset under Aarhus 2017. Denne gang kan man opleve ham sammen med det 20-mand store ensemble The Knights fra New York dirigeret af Eric Jacobsen.

Ray Chen er kun lige fyldt 30 år, men bliver kaldt en af de mest indflydelsesrige klassiske musikere i verden. Han bringer den klassiske musik ud til et bredere publikum og rækker samtidigt ud til yngre musikere i de byer, han spiller i.

The Knights 

The Knights er dedikeret til at transformere orkesteroplevelsen og fjerne barrierer mellem publikum og musik. Siden grundlæggelsen i 2007 har orkestret turneret regelmæssigt på tværs af USA og Europa og optrådt på verdens mest prestigefyldte scener med anerkendte solister. De inspirerer lyttere med levende programmer, der afspejler både deres rødder i den klassiske tradition og passion for kunstnerisk opdagelse, som tydeligt afspejles ved Kreutzer-projektet, som de præsentere i Europa i 2022.

Kreutzer-projektet beskæftiger sig med de tvangsprægede, følelsesmæssige og intellektuelle verdener, som både Beethoven og Janácek udforskede med deres respektive Kreutzer-sonater. Gennem nye arrangementer for kammerorkester genskaber medlemmer af The Knights disse mesterværker og understreger hermed disse værkers banebrydende betydning ind i det 21. århundrede. Den virtuose violinist Ray Chen slutter sig til The Knights som solist Beethoven. Som supplement til disse to store klassikere står nybestilte værker af Colin Jacobsen og Anna Clyne på programmet. Begge beskriver temaerne jalousi, besættelse, begær og sindssyge, som spiller en så afgørende rolle i Beethovens og Janáceks Kreutzer-sonater.

Knights' kommende turné i efteråret 2022 knytter an til over et årti med meget roste koncerter i hele Europa. En anmelder ved Mannheimer Morgen, Tyskland i Heidelberg skrev i 2019: "Sådan laver du en klassisk musikkoncert, der inkluderer forskellige kulturer, sociale- og generationsgrupper". Orkestrets turné i 2017 blev lige så godt modtaget med kritikeres ros, der inkluderede: "Ridderne udmærker sig ved at elektrificere publikum og er en ren fornøjelse fra første til sidste tone" fra Destimed, Frankrig og Tysklands Schwäbische skrev "Epoker, stilarter, lande og genregrænser? De kan trygt glemmes af New Yorks kammerorkester The Knights, som elektrificerede publikum i Graf-Zeppelin Haus. Et ekstranummer afsluttede en koncert fuld af spændende nye lytteoplevelser".

Program

Colin Jacobsen (*1978): Kreutzings

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Kreutzer-koncert
Fra Violinsonate nr. 9, Op. 47, arrangeret af Colin Jacobsen

Pause 

Anna Clyne (*1980): Shorthand

Leoš Janácek (1854-1928): Kreutzer-sonaten
Fra Strygekvartet nr. 1. koncept og arrangement af Eric Jacobsen, orkestrering af Michael P. Atkinson

Leoš Janácek: Folkesange fra Mähren og Slovakiet

Folkemusik, hentet fra Janáceks feltstudier, arrangeret af Colin Jacobsen

Følg Facebook event
Musikhuset Nat Foto Jonas Høholt 1920 1980
Find vej
Sådan kommer du til Musikhuset med cykel, bus, bil eller tog.
Se mere
Garderobe
Du kan opbevare dit overtøj og personlige ejendele i Musikhusets garderober.
Se mere
Gæster med funktionsnedsættelse
Vi har ledsagerordning, kørestolspladser og teleslynge i salene.
Se mere
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede