Tim Christensen inviterer - SPOT x Musikhuset Aarhus koncert - Musikhuset Aarhus

Tim Christensen inviterer

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Tim Christensen og Kellermensch tyvstarter SPOT Festival med koncert i Musikhusparken.

Hele byen er inviteret med, når Musikhuset og SPOT Festival samarbejder om rockbrag under åben himmel.

For tredje år i træk inviterer et af dansk musiks allerstørste navne til musikalsk opvarmning, inden SPOT Festival indtager Aarhus. Sidste år bød Steffen Brandt og tv-2 på en magisk forårsaften i hjertet af Aarhus. I år bliver det Tim Christensen, der tyvstarter SPOT med koncert i Musikhusparken.

Du kan også glæde dig til mere rock med det suveræne liveband Kellermensch og til at møde et spændende nyt navn på den musikalske stjernehimmel.

Honeyburst og andre højdepunkter

Tim Christensen har det seneste år været på en stærkt anmelderrost 20 års jubilæumsturné for sit ikoniske album Honeyburst. Du kan glæde dig til en fuld koncert med numre fra albummet og andre højdepunkter fra solokarrieren under den forårsmilde aftenhimmel.

Kellermensch rocker parken

Vi udvider torsdagsprogrammet med endnu et stærkt act i den rockede genre. Det vestjyske livefænomen Kellermensch indtager også scenen, og I kan allerede nu glæde jer til at opleve den unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl. Den esbjergensiske sekstet er garanti for intense koncerter af dramaturgiske dimensioner, som har ført dem rundt på flere af Europas største scener - og nu kan vi se frem til at opleve det magnetiske rockband i Aarhus.

Nutidens unge prisen

Foruden Kellermensch og Tim Christensen på scenen, vil der igen i år blive uddelt den indstiftede pris Nutidens Unge. Tim Christensen får selskab på scenen af et endnu hemmeligt, men nyt, ungt talent på den musikalske stjernehimmel. Til koncerten inviterer Tim Christensen årets vinder af Nutidens Unge-prisen med på scenen. En pris, der for første gang blev uddelt sidste år til bandet Prisma, som Steffen Brandt og tv-2 havde udvalgt. I år er det Tim Christensen, som peger på et navn, som han synes, fortjener anerkendelse, skulderklap og et arbejdslegat.