Aarhus og Aalborg Symfoniorkester smelter sammen for at opføre to formidable værker i én kæmpestor koncert, hvor oplevelsen og tonerne står i kø for at overvælde.

Der er musik, man jævnligt hører i koncertsalen – og så er der værker, hvor man virkelig skal gribe muligheden, når de endelig er på programmet: De helt specielle og ekstraordinære musikalske oplevelser. Ved denne koncert kan du opleve hele to af slagsen, når musikere fra Aarhus og Aalborg symfoniorkestre sammen skaber sæsonens mest storslåede koncert.

Richard Strauss maler en dag i Alperne så livagtigt, som stod man selv midt blandt klipperne. Fra bjergets fod går turen mod bjergtoppen, og undervejs maler musikken både bækkens klukken, uvejrets rasen og solnedgangens skønhed.

Debussy er musik i hele orkestrets mangfoldige farvepalet. Den musikalske rejse går til England, Frankrig og Spanien i den billedrige musik. Musikken bliver ikke spillet så tit, så koncerten her er en unik mulighed for at opleve en helt ny side af Debussy.

Begge værker er musik, som vi normalt ikke får at høre – simpelthen fordi den kræver så stort et orkester. Heldigvis fortsætter vi det meget succesfulde samarbejde med Aalborg Symfoniorkester, som sætter os i stand til at fylde scenen i både Musikkens Hus og Musikhuset til sidste mand.
_
Samarbejdskoncert med Aalborg Symfoniorkester

Dirigent
Thomas Søndergaard

Værker
C. Debussy
Images

R. Strauss
Eine Alpensinfonie


Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede