Tonica - Nytårskoncerten 2024 - Musikhuset Aarhus

Tonica

Nytårskoncerten 2024

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Vi slår dørene op for den helt store lyd, når Michael Carøe og Mona Britt Nykjær sammen med Harmoniorkestret TONICA skyder nytåret i gang.

Oplev en søndag eftermiddag i Musikhuset, hvor det er blevet tradition at nytåret spilles i gang af Harmoniorkestret TONICA.

Igen er der lagt op til en enestående koncertoplevelse, der musikalsk når hele vejen rundt. Der er gensynsglæde med kendte værker og fantastiske sange fra musikkens verden.

Nytårskoncerten 2024 bliver noget helt særligt.

Glæd dig til at opleve Michael Carøe, sanger, entertainer og musiker og Mona Britt Nykjær sanger og skuespiller sammen med TONICA.

Sang og musik har altid været Michaels faste følgesvende. I mange år har han som sanger og entertainer boltret sig i et univers inspireret af mesteren Frank Sinatra and The Rat Pack’s musikalitet, elegance og humor.

Michael Carøe er uddannet ved skuespiller fra Statens Teaterskole. Som skuespiller har Michael Carøe medvirket i alt lige fra klassikere som Macbeth, over musicals som Evita og Chicago, til Det Kongelige Teaters mega-opsætning af Robin Hood i Dyrehaven.

Mona Britt Nykjær, er uddannet musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi og har optrådt på musicalscenerne rundt om i landet både som ensemble og solist. Mona har desuden gennem mange år optrådt fast sammen med Tonica ved havnekoncerter i Ry.

Glæd dig til en eftermiddag hvor Michael, Mona og Harmoniorkestret Tonica vil skabe et unikt og magisk tidsrum og med nerve, indlevelse og power synge nytåret ind sammen Musikhuset.