Unge talenter fra MGK - Østjylland
Artos Festival 2025
Fremtidens stjerner
Mød de unge talenter fra Aarhus Musikskole. MGK-eleverne giver koncert sammen med musikerne fra Artos Kvartetten.
Koncerten er et samarbejde mellem Aarhus Musikskole og MGK-koordinator, Christian Kragelund
Om MGK-Østjylland
MGK-Østjylland er et af landets otte MGK-centre. MGK står for Musikalsk GrundKursus og er et statsfinansieret kursus for unge musikalske talenter mellem 15 og 25 år. MGK har to overordnede formål: at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv og at forberede dem til optagelse på en videregående musikuddannelse.
Program Artos Festival i Musikhuset
Fredag den 28. marts er der tre koncerter på programmet til årets Artos Festival i Musikhuset.
Kl. 15.30-16.30 Unge talenter fra MGK Østjylland
Kl. 17.30-18.30 Jacob Gade prisvindere
Kl. 19.30-21.30 Andreas Brantelid med Jacob Gade talenter
Billetter
Eftermiddagskoncerten er gratis.
Der er fri entre for studerende og unge under 18 år til alle arrangementerne.
Jacob Gade prisvindere 100 kr.
Andreas Brantelid med Jacob Gade talenter 160 kr.
Køb billet til begge aftenkoncerter under Artos Festivalen for 200 kr. og få en rabat på 60 kr.
Om Artos Festival 2025
Artos Festival er en kammermusikfestival i Aarhus siden 2022, med strygekvartetten Artos Kvartetten som gennemgående ensemble. Festivalen kan årligt opleves på forskellige spillesteder rundt omkring i Aarhus.
På Artos Festival kan man opleve kammerkoncerter og andre events med både lokale og internationale musikere og samarbejdspartnere. Blandt tidligere navne kan nævnes: Trio con Brio, Tanja Zapolski, Mathias Kjøller, Jonathan Swensen, Alvas Holm, Camilla Dayyani, Josefine Cronholm og Thommy Andersson.
Artos Festival samarbejder med bl.a. Aarhus Musikskole, Jacob Gade Talentprogram, samt lokale kunstnere som SORA kvindekor og jazztrompetist, Jakob Buchanan.