Det er rig mod fattig, når teaterkompagniet Fix & Foxy inviterer til tankevækkende teater i Musikhuset
De bor i ghettoer. De er ofte kun sammen med dem, de deler kultur og værdier med. De placerer deres børn i særlige skoler, og de ønsker ikke at bidrage til fællesskabet.
De er De rige. De privilegerede 1%. Og nu kommer de på scenen. Ind i vores forestilling om, hvordan det er at være ekstremt velhavende og leve distanceret og isoleret fra det omkringliggende samfund.
Hvad er det bedste ved at være rig?
- At kunne gøre præcis, hvad man vil. At have friheden til at vælge.
VI DE 1% er en forestilling, der handler om sårbarheden ved at være ekstremt rig og isoleret fra samfundet.
Hver aften går en ny millionær på scenen som sig selv for at blive konfronteret med de spørgsmål og fordomme, som vi, de resterende 99 procent, har om dem. Men så banker den rigtige underklasse på...
- Jeg er, hvad nogle vil definere som fattig. Jeg gætter på, at jeg er den fattigste herinde. Har du ofte besøgende som mig?
- Nej, det har jeg ikke. Det er første gang.
Bag forestillingen står det nyskabende og Reumertvindende teaterkompagni Fix & Foxy. De er kendt for at finde på nye og og originale vinkler og arbejder med stykker kendetegnet af socialt engagement.
Medvirkende: Overklassen, hjemløse, kontanthjælpsmodtagere, gældsatte og dem der går i teatret for at kigge på de andre…
Skuespiller: Maria Rich
Instruktion: Tue Biering
Scenografi og kostumer: Karin Gille og Marie Rosendahl Chemnitz
Lysdesign: Karl Sørensen
Lyddesign: Janus Jensen
Dramaturg: Aljoscha Begrich
"Fix & Foxy og ‘Vi de 1%’ er modigt teater, modigt iscenesat, fordi det kan gå galt, det er modigt af de medvirkende at medvirke, og det taler sit eget påtrængende og formsprængende scenesprog. Også i det nye årti er det noget af det bedste, dansk teater kan byde på."
"Glem alt om teater, som man plejer at opleve det. Det her er dansk politisk teater på et moralsk syretrip, men på et begavet et af slagsen."
"Der er tåkrummende pinligheder. Der er også øjeblikke af ekstrem ubehagelighed. Det er vild teatermagi, at vi det ene øjeblik betragter den rige Jesper som et eksotisk dyr i en zoologisk have, men det næste fuldt solidarisk kan mærke hans ubehag."
