Villads fra Valby - sikker i trafikken
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Skøn og sjov trafikforestilling for hele familien
Villads bor i Valby sammen med sin mor og far, sin storesøster Amalie og sin nye baby-lillesøster.
Han er en helt almindelig dreng, og selvom han sommetider får skæld-ud, laver han aldrig ballade med vilje. En dag beslutter han sig for, at han vil hjælpe sin mor med at købe ind. Men det skal være en overraskelse, så han fortæller hverken hende eller far om det.
Hans bedste ven, Frida, vil meget gerne med, så mens Villads’ mor sover til middag med lillesøster, lister de to venner ud af huset. Villads ved godt, at man skal passe på ude i trafikken, og han har lært at se sig rigtig godt for. Men når man er Villads fra Valby og sprængfyldt med gode ideer, så går tingene aldrig helt som planlagt.
Sang, sjov og læring i Musikhuset
Villads figuren er brugt i Børneulykkesfondens kampagner for trafiksikkerhed - bl.a. i bogen Sikker i trafikken. Forestillingen byder på musik, sang, sjov og spænding for hele familien - og er samtidig en lærerig oplevelse for vores yngste trafikanter, der fra deres pladser får lov at hjælpe Villads, så han kommer hjem igen i god behold.
Villads fra Valby - sikker i trafikken er skabt af samme kreative hold som de seneste sæsoners mest populære familie og skoleforestillinger Vitello og Villads fra Valby.
Medvirkende: Oliver Lundqvist, Marianne Bøgelund, Gunvor Reynberg og Allan Helge Jensen
Iscenesættelse: Louise Schouw
Dramatisering: Gunvor Reynberg
Komponist: Lars Fjeldmose
Scenograf: Niels Secher
Lysdesigner: Kristian Specht
Koreograf: Toniah Pedersen
Alder: fra 4-99 år
Forestillingen produceres i samarbejde med Børneulykkesfonden
Varighed: 1 time uden pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.
Arrangør: Musikhuset