Musikhuset Aarhus søger kommunikationspraktikant - Musikhuset Aarhus

Musikhuset søger praktikant til kommunikation

Loader video...

Vi søger en ny praktikant til foråret 2025, som skal være med til at sætte den kulturelle dagsorden i Nordens største musikhus.

Du bliver en del af Musikhusets PR og marketingafdeling, der skal sikre billetsalg og vedkommende kommunikation af de mere end 1.500 liveoplevelser, der hvert år foregår på husets 10 scener. Det sker gennem annoncering og produktion af digitalt indhold i form af tekst, video og billeder til Musikhusets egne mediekanaler.

Du er som praktikant med til at gøre kommunikation og dialog med Musikhusets gæster nærværende, vedkommende og interessant via nyhedsbreve, sociale medier, pressearbejde, fordelsklubber og Musikhusets hjemmeside. Du kommer også til at bidrage med indhold til Musikhusets magasin, der udkommer to gange årligt.  

Du har base i Musikhusets kommunikationsafdeling, der foruden en praktikant består af fem fastansatte og to seje stundentermedhjælpere.

Opgaver

  • Nyhedsbreve
  • Digital markedsføring
    • Herunder annoncering på Meta
  • Indhold til sociale medier herunder
    • Kreativ konceptudvikling og vinkling
    • Planlægning af storyboards samt koordinering og interviews med kunstnere
  • Planlægning, koordinering og udførelse af pressearbejde
  • Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside
  • Researche og skrive artikler og tekster til Musikhusets magasiner
  • Korrekturlæsning

Om Musikhuset

Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus og bliver hvert år besøgt af op mod 1 million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og 10 scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer.

Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet.

Vejledning

Du vil få løbende feedback fra kollegerne i afdelingen. Vi sørger også for, at praktikanten altid har arbejdsopgaver og hjælper til, at praktikantens egne idéer kan realiseres. Hvis du ønsker det, kan månedlige praktikantmøder arrangeres, men daglig vejledning og feedback spiller i forvejen en central rolle på kontoret.  

Praktikperiode

6 måneder. Gerne med start januar 2025. 

Praktikken kan både være lønnet og ulønnet alt efter SU-berettigelse på studiet.

Lyder det spændende?

Send en motiveret ansøgning og dit cv til Thomas Råhlin på thr@aarhus.dk. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Thomas på 22309622. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!