Musikhuset Aarhus søger projektkoordinator til Administration og Bygning
Har du lyst til at arbejde i hjertet af et af landets mest levende kulturhuse, hvor to dage sjældent er ens? Og trives du i en rolle, hvor du både kan fordybe dig i systematik, administration og bidrage til udvikling af nye projekter?
Så er du måske Musikhusets nye projektkoordinator.
Du får en central rolle på tværs af Bygningsafdelingen og Administrationen og refererer til administrationschefen. Her bliver du en vigtig del af husets drift og udvikling indenfor forskellige opgaveområder. Dine opgaver spænder bredt og kan bl.a. omfatte:
Tovholder på Musikhusets Green Key-certificering
- Indsamling af data og udarbejdelse af grønt regnskab
- Udarbejdelse af miljøhandleplan
- Indtastning og opfølgning i Klimakompasset
- Deltagelse i miljøudvalg sammen med bygningschef og husets lejere
Administrative funktioner
- Planlægning, koordinering og indkaldelse af møder
- Udarbejdelse af referater
- Håndtering af fakturaer og andre administrative opgaver
Udviklings- og tværgående projekter
- Bidrag til Musikhusets værtsskabsprojekt, der sikrer en lige så god oplevelse udenfor scenerne som på dem
- Deltagelse i projekter om sikkerhed og flow i den nye Musikhuspark
- Udarbejdelse af evalueringsmodeller og evaluering af udvalgte arrangementer
Fondsarbejde
- Analyse, koordinering og administration af fonde
- Hjælp til udarbejdelse af ansøgninger
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., bachelor eller en anden generalistuddannelse, der giver dig stærke analytiske og skriftlige kompetencer.
Det er en fordel, hvis du har 1-2 års arbejdserfaring med nogle af de oplistede opgaver.
Personlige kompetencer
Vi leder efter en kollega, der:
- arbejder struktureret og har godt overblik
- har flair for systemer, databaser og regneark
- har energi og kan drive opgaver selvstændigt
- er robust og trives i et miljø med højt tempo
- er serviceminded og samarbejdsorienteret
- har humor og godt humør
- er løsningsorienteret og praktisk tænkende
Derfor skal du vælge os
Hos Musikhuset bliver du en del af et dynamisk og meningsfuldt arbejdsmiljø, hvor kultur og gæster er i centrum.
Vi tilbyder:
- Et alsidigt job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- Gode og hjælpsomme kollegaer, hvor høj kvalitet og godt humør er en del af hverdagen
- Et spændende og levende kulturhus.
- Tæt samarbejde med bygningschefen
- En vigtig rolle i to stærke teams: Administrationen og Publikumsafdelingen
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30 timer
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Bygningschef Jesper Kjær - 29 20 44 12
Administrationschef Bodil Grønlund - 40 22 69 42
Telefonerne er åbne på følgende tidspunkter:
- Tirsdag d. 16/12 kl. 13.00–15.30
- Onsdag d. 17/12 kl. 17.00–19.00
- Fredag d. 19/12 kl. 10.00–12.00
- Fredag d. 2/1 kl. 13.00–15.00
Ansøgning
Klik på ”Søg stilling” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 4/1 2026
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 14/1 2026 og at 2. samtale finder sted den 20/1 2026.
Om Musikhuset
Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus og bliver hvert år besøgt af op mod 1 million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og ni scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer.
Musikhuset sælger ca. 370.000 billetter årligt og har yderligere 150.000 gæster inde til gratis arrangementer.
Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet.
Musikhuset er også hjemsted for Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, Det Jyske Musikkonservatorium, Teaterhuset Filuren, café Johan r og Brasserie Maestro.
I Musikhuset er vi 55 fastansatte medarbejdere.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Musikhuset Aarhus er en del af Kultur og Borgerservice, der er en forvaltning under Aarhus Kommune.