Program - Musefælden
Gå på opdagelse i programmet og glæd dig til krimi-teater af legendariske Agatha Christie med Folketeatret i Musikhusets Store sal.
Se videoteaser her.
Musefælden – verdens længst spillede teaterstykke
Musefælden af Agatha Christie har verdensrekorden som den mest spillede teaterforestilling med over 30.000 opførelser i Londons West End siden premieren i 1952.
Musefælden er fiktion, men inspirationen kom fra en virkelig og rystende sag. I 1945 omkom en dreng efter alvorlig vanrøgt hos sin plejefamilie. Sagen chokerede hele Storbritannien og gjorde stort indtryk på Agatha Christie. Den blev udgangspunktet for radiodramaet Three blind mice, som senere blev til Musefælden.
Flotte anmeldelser
Folketatrets udgave af klassikeren har fået flotte ord med på vejen fra landets anmeldere.
★★★★★
”Visuelt forførende, morsom, veslpillet og teknisk imponerende”
- Yde News
★★★★
”Jeg gyser, jeg lever!”
- Berlingske
♥︎♥︎♥︎♥︎
”Musefælden har tryllebundet millioner af mennesker. På folketeatret forstår man hvorfor”
- Politiken
★★★★
”Herligt bizart persongalleri og stumfilmsagtige effekter”
- Kristeligt Dagblad
★★★★
”Der fuld valute på underholdningspladen”
- Iscene
Instruktør Viktor Tjerneld og scenograf Frederikke Dalum fortæller om arbejdet med Musefælden, og tankerne bag forestillingen.
Naja Lund Schmidt fortæller, hvordan man som rekvisitør skal kunne vende farverne om og tænke sig ind i det sort/hvide univers.
1 of 13
1 af 13
Holdet på og bag scenen
1 of 8
1 af 8 Andreas Dissing Hyttel: Christopher Wren
Krimidronningen Agatha Christie
Krimien er en af de mest populære og langtidsholdbare genrer i moderne kultur. Blandt genrens største forfattere står Agatha Christie (1890–1976) som en helt central skikkelse. Med mere end 60 kriminalromaner, over 30 novellesamlinger og en række teaterstykker er hun blandt verdens mest læste forfattere og kendt som ”krimidronningen”.
Agatha Christie skabte nogle af krimigenrens mest ikoniske figurer, blandt andre den belgiske detektiv Hercule Poirot og amatørdetektiven Miss Marple. Hendes fortællinger er ofte bygget op omkring en forbrydelse, et begrænset persongalleri og en række nøje placerede spor, som gradvist leder frem mod den afgørende afsløring.
Hun er især kendt for den klassiske whodunit-genre, hvor det centrale spørgsmål er: Hvem gjorde det? Publikum får adgang til de samme spor som efterforskeren og kan derfor selv forsøge at løse mysteriet.
Agatha Christies krimier følger ofte en klassisk bevægelse fra forbrydelse og uorden til opklaring og orden. Undervejs møder vi mulige gerningsmænd, skjulte motiver, ledetråde og vildspor, mens vi forsøger at finde hoved og hale i det, der er sket. Det er netop kombinationen af mysteriet, puslespillet og de menneskelige relationer, der gør Agatha Christies krimier vedkommende og som har gjort dem populære generation efter generation.