Musikhuset
Plakat for AION

AION

Aarhus Symfoniorkester

Pris

100-185 kr.

Varighed

Ca. 2 timer inkl. pause

Genre

#klassisk

Sal

Symfonisk sal

Arrangør

Aarhus Symfoniorkester

AION Aarhus Symfoniorkester
Køb billet

Musik, der sætter SPOR: Oplev vores tid sat i musik af Aarhus Symfoniorkester og to af samtidens vigtigste komponister

Oplev musikken, som den lyder lige nu. Ved årets SPOR festival kan du opleve den allernyeste musik – toner, der taler direkte til os.

Islandske Anna Thorvaldsdottir er en af musikkens allervægtigste stemmer lige nu. Som tektoniske plader bevæger hendes musik sig med gletscherens langsommelighed – og med dens kraft. Hendes musik er så fyldt med teksturer, at man næsten kan røre ved den i koncertsalen.

I AION tæmmer Thorvaldsdottir tiden selv. Værket er en lydlig tsunami, der skyller ind over os i koncertsalen som en naturkraft, en verden af lys og skygge, sanselig og overvældende. Når den trækker sig tilbage er intet længere helt det samme.

Simon Steen-Andersen leger med det allerede eksisterende i sin grosso for forstærket kvartet, Leslie-højttaler og orkester. Det er et værk, som udforsker lyde og musikalske ideer, som hidtil har stået i baggrunden i komponistens værker. I centrum står en ikonisk Leslie-højttaler, og værket udforsker rå, uforarbejdede lyde på lige fod med orkestrets traditionelle toner.

Simon Steen-Andersen bor i Berlin, men færdes hjemmevant i Aarhus: Han er nemlig uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han nu underviser. I 2024 modtog han en Reumert for sin opera Don Juans inferno.

Dirigent

Christian Øland

Solister

Yarn/Wire

Værker

S. Steen-Andersen
grosso

A. Thorvaldsdottir
AION

Samarbejdskoncert med Spor Festival