Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Askepot

Askepot

Aarhus Symfoniske Orgelfestival

Pris

50-100 kr.

Varighed

Ca. 1t

Genre

#dans#klassisk

Sal

Symfonisk sal

Arrangør

Aarhus Symfonisk Orgelfestival

Askepot Aarhus Symfoniske Orgelfestival
Køb billet

Hele familien er inviteret med ind i den magiske fortælling om Askepot ledsaget af Sergej Prokofjevs farverige og eventyrlige musik under Aarhus Symfoniske Orgelfestival

På scenen forenes Jonas Hellesøe ved det store Klais-orgel i Musikhusets Symfonisk Sal med dansere fra Balletakademiet under ledelse af Iben Hützelsider og slagtøjsstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium i en levende fortolkning af det elskede eventyr.

Elsket musik og eventyrlig dans

Prokofjevs musik er blandt den klassiske ballets mest elskede og skildrer historiens mange stemninger med både humor, varme og dramatik. Fra de elegante danse ved hoffet til den spænding, der opstår, når uret nærmer sig tolv, skaber musikken levende billeder, som får eventyret til at folde sig ud for både børn og voksne.

Orglets imponerende klangverden danner rammen om fortællingen og udfolder sig som et helt symfoniorkester, mens slagtøjet tilfører ekstra farver og dramatik. Samtidig levendegør danserne historiens karakterer og begivenheder, så musik og bevægelse smelter sammen i en fælles fortælling.

Glæd jer til en eventyrlig familiekoncert, hvor musik, dans og fantasi mødes i en sanselig oplevelse for hele familien. Med Prokofjevs udødelige toner, det majestætiske Klais-orgel og unge dansere og musikere på scenen bliver Askepot vakt til live i Symfonisk Sal.

Orgelfestival

Askepot er en del af Aarhus Symfoniske Orgelfestival, hvor du kan opleve orglet i alle afskygninger. Orgel er nemlig meget mere end kirkegang og solokoncerter. Du kan glæde dig til at opleve orglet i koncertsalen, i kirken og mange andre steder - i både hjemmevante sammenhænge og nye konstellationer. 

Festivalside