Oplev Baal i unikt sammenspil med strygerkvartetten LiveStrings i Rytmisk sal.

Det forrygende rockband Baal har de seneste 25 år skabt sig et ry som et af landets bedste livebands med højenergisk rockmusik båret frem af den gode melodi og frontmand Bjørn Fjæstads uforlignelige vokal.

Men Baal har også gennem årene dyrket et gennemsigtigt, afdæmpet og mere håndholdt udtryk. Nu har du en unik chance for at opleve Baal i netop denne version, når de går på scenen i Musikhuset sammen med den sublime strygerkvartet, LiveStrings og serverer sange fra albummet The Quiet Session.

Du kan glæde dig til at høre både nye sange og genindspilninger af nogle af de smukkeste sange fra de sidste 25 år i et nøgent, ærligt og mere akustisk univers med fokus på det allermest væsentlige: Melodien og den smukke vokal. Lyt f.eks. til sangen Blood Rivers og få en forsmag på, hvad der er i vente.

Melodier, der bider sig fast

The Quiet Session er på mange måder en modpol til bandets tidligere udgivelser. Det er et modent band i en mere neddæmpet, eftertænksom udgave – indspillet live & umiddelbart – iklædt Christoffer Møllers smagfulde strygerarrangementer og perfekt doseret af LiveStrings. Det er Baal i det allersmukkeste hjørne med melodier, du ikke kan ryste af dig – og med en af landets allerbedste mandlige vokaler i front.

The Quiet Session er den perfekte ledsager til de lange, lyse nætter eller mørke vinterdage. Til dovne søndage eller nedtrapning efter lange hverdage. Det er musik til eftertanke, fordybelse, ro & nærvær.

Til alle koncerter medbringer Baal LiveStrings, som har spillet lignende koncerter med en lang række af de største danske kunstnere som bl.a. Lukas Graham, Søren Huss og MØ samt verdensstjerner som Eminem og Kanye West ved deres koncerter på Orange Scene under Roskilde Festival.

Vi garanterer en neddæmpet, anderledes, uforglemmelig, gåsehudsfremkaldende og unik aften i Musikhuset. Glæd dig!

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede