Kaya Brüel synger Jomfru Ane Band
En hjertevarm fortolkning af Jomfru Ane Bands ikoniske sange
Tag plads i salen til en følelsesmættet og personlig koncert med Kaya Brüel og hendes nøje udvalgte orkester i Musikhuset. Sammen inviterer de dig med på en rejse gennem Jomfru Ane Bands musikalske arv.
Det populære og samfundskritiske band bestod af tvillingerne Sanne og Rebecca Bruël, der er henholdsvis Kayas mor og moster. Kayas nærvær og nære forhold til materialet bringer dermed historierne bag sangene ekstra meget til live.
Det bliver en forrygende aften.
Tag med tilbage til en svunden tid
Med Kayas akustiske fortolkninger genopliver hun de uforglemmelige øjeblikke fra Brüel-tvillingernes toneangivende karriere - fra det legendariske Sweet Silence-studie til deres koncerter landet over. Du kan også glæde dig til at høre Kayas erindringer fra barndommens dage, hvor tonerne blev skabt ved klaveret i hjemmet, og hvor hun lå på sofaen og nynnede med under indspilningerne.
Som den nærmeste arvtager og formidler, bringer Kaya dig tilbage til en svunden tid, hvor musikken spillede en afgørende rolle i det store verdensbillede.
Gå ikke glip af en rørende aften, der forbinder fortiden med nutiden, når Kaya Bruëls unikke stemme og musikalitet synger sange om kærlighed og krig, der stadig er alt for aktuelle.