Dans i en corporate virkelighed
Med slips som tentakler og sugekopper som våben danser de gennem en corporate virkelighed, hvor magt, overlevelse og overfladisk skønhed kolliderer. Hver bevægelse en trussel, hver pause en potentiel flugt. En kampdans i en ødelagt verden. En koreografisk mutation, hvor der tales et sprog, vi endnu ikke forstår – som mærkes under overfladen og helt ind i kroppen.
Medvirkende
Koncept: Aarhus Dance Collective
Dansere: Anne-Sofie Pi Østergaard, Lucas Kruse Kristiansen, Maria Pearl Weise og Sara Cordes
Om Aarhus Dance Collective
Aarhus Dance Collective består af fire professionelle og passionerede dansere, der arbejder på at styrke og udvikle det aarhusianske dansemiljø gennem egne scenekunstprojekter. Med ønsket om at bidrage til lokalmiljøet, skaber AaDC muligheder og netværk til gavn for den næste generation af lokale udøvende scenekunstnere, så Aarhus i fællesskab kan blive et endnu stærkere kraftcenter for dans og scenekunst.