Caroline Castell & Lise Baastrup
Sammen om jul
De elsker julen, de elsker at synge, og de elsker at få hinanden til at grine.
Glæd dig til at opleve en julekoncert lidt ud over det sædvanlige, når Caroline Castell og Lise Baastrup står sammen på scenen i deres spritnye juleshow, der forener smuk julemusik med nærvær, humor og underholdning.
Caroline og Lise har i årevis sat deres præg på danskernes december. Caroline som stemmen bag julesangene, Tidsrejsen og Tidsrejsen 2. Lise som vært for DR’s Store Juleshow og som et elsket ansigt fra flere julekalendere, blandt andet Tidsrejsen 2.
Sidste år gik de sammen om at udgive en julesang sammen, og blev enige om, at deres fælles kærlighed til humor og god musik kunne meget mere.
Nu samler de deres to universer i en aften, hvor musikken bliver omdrejningspunktet, og de to sangerinders stærke kemi og uimodståelige trang til at underholde, får en lige så del i programmet.
Med et velspillende band og udvalgte kendte gæster synger de både elskede klassikere og nye julesange sammen og hver for sig.
Publikum kan se frem til en aften med store musikalske øjeblikke, glimt i øjet og en lethed, som mange længes efter midt i en travl december.”