Musikhuset

Den Danske Strygerkonkurrence

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Oplev unge strygertalenter dyste på livet løs om fornemme præmier og fremtidige solistkoncerter.

 

Den Danske Strygerkonkurrence har efterhånden en del år på bagen, og mange af de tidligere deltagere er i dag solister og professionelle musikere i både ind- og udland.

Konkurrencen er en fantastisk mulighed for at få indstuderet et stort og svært repertoire samt at få testet både færdigheder og nerver. For at deltage i konkurrencen skal man være under 30 år, og hvis man kommer fra udlandet, skal man tillige være indskrevet på et dansk musikkonservatorium.

Konkurrencens første runder foregår på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København 21.-23. august 2020, hvorefter konkurrencen flytter til Aarhus.

Aarhus Symfoniorkester sørger for, at de fire finalister får bedst mulig opbakning, når finalekoncerten løber af stablen 26. august kl. 19.30. Kom og bak op om de forrygende unge mennesker. Der er gratis adgang til alle runder.

Følg konkurrencen på www.dendanskestrygerkonkurrence.dk

DIRIGENT
Felix Mildenberger

SOLISTER
Finalisterne vælges blandt disse 15 deltagere:
Christopher Tun Andersen, violin
Christine Bernsted, violin
Michael Germer, violin
Tak Yin Law, violin
Kunye Li, violin
Panagiotis Nikolakis, violin
Freja Sofia Nokovic, violin
Thera Ortved, violin
Aoi Tomioka, violin
Rasmus Støier Andersen, cello
Mikolaj Blaszczyk, cello
Olga Chwaszczewska, cello
Hjörtur Páll Eggertsson, cello
Erika Aino-Emilia Siurua, cello
Astor Cortabarria Adde, kontrabas

VÆRKER
Finalisterne udvælger hver et værk fra en liste af mulige musikstykker, som offentliggøres i tiden op til koncerterne.

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.


Arrangør: Aarhus Symfoniorkester