Forestillingen Earth Call tager udgangspunkt i de unge stemmer, der i dag protesterer mod misbrug af jordens ressourcer. Med musik, billeder og bevægelse behandler forestillingen de udfordringer, som menneskeheden står overfor og sætter temaet om at leve i harmoni med andre og jorden under debat.  

Arrangementet er desværre aflyst.

Alle berørte gæster bliver kontaktet direkte. Læs mere om refusion af billetter her.

Earth Call er et musikalsk debatindlæg om vores fælles fremtid, en ekspedition som med musik udforsker det mellemmenneskelige i FN’s globale udviklingsmål. Earth Call er et stærkt, nyt, moderne stykke musikdramatik, der på en personlig og nysgerrig måde vrider og vender temaet om bæredygtig udvikling.  VoNo Vocals fantastiske stemmer blander sig med fantasifulde videoprojektioner og musikalsk bevæger forestillingen sig fra folkemelodier over improvisationer til nyskrevet kormusik. Tekstuniverset kredser om vores betagende klode og dens natur. Teksterne er en blanding af digte på flere forskellige sprog, Gretha Thunbergs taler og andre fragmenter fra debatten om verdens fremtid. Publikum selv kan påvirke improvisationerne med at skrive sedler og komme med kommentarer undervejs.

Forestillingen havde premiere i 2016, men har fortrinsvis været opført i Nordamerika. I 2019 blev den opdateret og bearbejdet til den ny version, der nu kommer til Musikhuset. Earth Call er skabt at VoNo’s musikalske leder Lone Larsen og koreografen Susanne Jaresand. Musikken er af Karin Höghielm, Erik Esenvalds, Monteverdi og Tina Andersson. Videoprojektionerne er skabt af billedkunstneren Kristina Junzell.

VoNo Vocals
Det svenske vokalensembe VoNO Vocals (Voces Nordicae) med den danske dirigent Lone Larsen i spidsen har siden 1999 været et af Europas mest banebrydende kor. Det 12-personers store kor går til musikken i impulsivt og spontant, samtidig med at det bliver en respektfuld leg med musik mellem mennesker. Det gør VoNo til noget særligt på vokalscenen. Repertoiret spænder fra folkemusik til populærmusik og fra improvisation er til moderne nyskrevet kompositioner. Denne tilgang har givet ensemblet mulighed for at optræde over hele verden og givet dem mange forskellige priser rundt om i verden.

Arrangør: Musikhuset i samarbejde med FO og Århus Stiftstidende.

Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder.
Musikhuset Nat Foto Jonas Høholt 1920 1980
Parkering
Du kan bl.a. parkere ved Scandinavian Congress Center og Muskhusets Parkering
Se mere
Garderobe
Du kan opbevare dit overtøj og personlige ejendele i Musikhusets garderober.
Se mere
Gæster med funktionsnedsættelse
Vi har ledsagerordning, kørestolspladser og teleslynge i salene.
Se mere
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede