Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Troels Messmann

Troels Messmann

Pris

260 kr.

Varighed

Ca. 1t 15m

Genre

#comedy

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Troels Messmann
Køb billet

Jagten efter at være et godt menneske - og fejle spektakulært undervejs

Efter syv år med mikrofonen i hånden, dårlige idéer der blev til gode jokes - og enkelte gode idéer der blev til dårlige jokes - tager Troels Messmann nu landet rundt sit nye show Troels, Håb & Kærlighed. Et show om at prøve at være et ordentligt menneske. En god kæreste. Et voksent individ - og hvordan man kan fejle spektakulært undervejs. 

Showet dykker ned i de små konflikter og de store følelser. I de situationer, hvor man ved, at man burde tie stille - men alligevel vælger at sige det højt.

Troels formår at gøre det pinligt præcist og ekstremt morsomt, når han dissekerer hverdagens akavede øjeblikke og de indre dialoger, vi ellers håber, ingen opdager. Det er direkte, det er personligt - og det rammer bredt.

En komiker i markant fremgang

Troels Messmann har lavet stand-up siden 2018 og har på få år gjort sig bemærket på den danske comedy-scene. Han fik sit gennembrud med en 3. plads ved DM i Stand-up i 2019 og fulgte imponerende op med en 2. plads i 2022. I 2020 blev han desuden udvalgt som Zulu Talent til Zulu Comedy Galla – en blåstempling, der gives til komikere med noget helt særligt.

Glæd dig til en aften med høj latter, ærlig selvironi og masser af genkendelse - og måske en lille følelse af, at vi alle sammen prøver vores bedste.