Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Frederik Rosgaard

Frederik Rosgaard

Frederik Rosgaards Store Gennembrud

Pris

265 kr.

Varighed

Ca. 1t 15m

Genre

#comedy

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Frederik Rosgaard Frederik Rosgaards Store Gennembrud
Køb billet

Efter 15 år på den danske stand-up scene har Frederik Rosgaard besluttet, at tiden er kommet...

Frederik Rosgaards Store Gennembrud er et prisvindende comedyshow om tårnhøje ambitioner og skrøbeligt selvværd, hvor komikeren tager livtag med vores evige jagt på anerkendelse og drømmen om at være noget helt særligt. Når han tager showet med i Musikhuset og griber mikrofonen, er der lagt op til en aften med store armbevægelser og masser af selvironi.

Med eksistentiel satire og præcis komisk timing udforsker Frederik Rosgaard den hårfine grænse mellem storhedsvanvid og mindreværd. For bag de selvsikre facader gemmer sig ofte en nagende tvivl – og måske er frygten for at være helt gennemsnitlig noget, vi alle kan genkende. Selv siger Frederik:

"Nu er det så nu, jeg skal skrive et eller andet generisk, selvironisk citat, hvor jeg samtidig lykkes med at få rost mig selv, uden at nogen opdager det? Hm. Ved I hvad? Det vil jeg simpelthen holde mig for god til."

Prisvindende stand-up

Frederik Rosgaards Store Gennembrud blev nomineret til Årets Show og vandt Anmelderprisen ved UP Prisen 2026. Også anmelderne har ladet sig begejstre. Iscene.dk beskriver forestillingen som:

"Et uhyre velskrevet og dramaturgisk stensikkert show, der flyver højt i kraft af det suveræne samspil mellem tema og levering."

Glæd dig til en aften i Musikhuset, hvor Frederik Rosgaard sigter efter stjernerne med både humor, selvironi og eksistentielle kriser i bagagen. Spørgsmålet er bare, om raketten letter – eller om det hele ender i et spektakulært styrt.