Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Hanne Boel

Hanne Boel

Pris

415-440 kr.

Varighed

Ca. 1t 30m

Genre

#pop-rock

Sal

Symfonisk sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Hanne Boel
Køb billet

Vær blandt de første til at høre Hanne Boels nye sange, mens de er i støbeskeen

Hanne Boel står midt i en kreativ periode, hvor nye idéer og musikalske eksperimenter flyder frit. Hun arbejder i disse måneder på nyt materiale til et kommende album, og i efteråret får du en helt unik mulighed for at være en direkte del af processen. Som led i en omfattende danmarksturné giver hun, sammen med sit band, koncert i Musikhuset.

Nutiden møder fortiden

For første gang i flere år tager Hanne Boel den velafprøvede metode i brug: at lade sangene møde publikum, før de finder vej til studiet. De nye numre får altså lov til at møde publikum som de første, hvor stemninger og reaktioner kan blive afgørende for, hvilke sange der ender på hendes næste album.

Glæd dig til en stærk blanding af helt nyt materiale i forening med de ikoniske sange, der gennem årtier har gjort Hanne til et af de mest elskede navne på den danske musikscene. Sammen med sit band er hun altid nysgerrig og nyskabende, også i forhold til sit ældre repertoire. Med respekt for originalerne, men også med modet til at give musikken nyt liv, når det føles rigtigt.

”Jeg fornemmer, at jeg, sammen med mit nuværende band, finder mig selv i nutiden. Vi er nysgerrige, spilleglade, musikelskende og vilde med et godt groove, der rammer kroppen mindst lige så meget som hjertet og hjernen. Vi er nysgerrige på nutiden og samtidig står vi begejstrede ved de gamle dyder fra 80erne og 90erne.”

- Hanne Boel

Glæd dig til en helt særlig koncertoplevelse, hvor både fremtidens hits og tidløse klassikere får nyt liv på scenen med Hanne og et velspillende band bestående af Jens Runge og Jacob Funch på guitar, Kristoffer Sjelberg på trommer og Jenno Bjørnkjær på keys.