Jormin / Markusson / Ramsbøl - Musikhuset Aarhus

Jormin / Markusson / Ramsbøl

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 60 minutter

Genre

#gratis#jazz

Sal

Caféscenen

Arrangør

Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra

En aften med tre sublime kontrabassister. 

Drag med tre af Skandinaviens mest prominente kontrabassister på en dyb, melodisk og spændende musikalsk rejse, når de svenske Anders Jormin, Thomas Markusson og danske Morten Ramsbøl sætter hinanden stævne i Musikhuset.

Med de tre kontrabassisters fælles kærlighed til “det dybeste træ i skoven”, improvisation og komposition kan  publikum se frem til en sand tour de force ind i kontrabassens udtryksmuligheder som et både lyrisk og følsomt instrument.

Anders Jormin

Den internationalt anerkendte kontrabassist og komponist fra Göteborg har i mange år været tilknyttet pladeselskabet ECM Records som indspilningskunstner. Gennem årene har han modtaget mange prestigefyldte priser for sit unikke kunstneriske udtryk og sin følelsesladede musik.

Han har indspillet langt over 100 albums og var den første moderne improvisatør, der blev valgt ind i Kungliga
Musikaliska Akademien. Anders Jormin er idag tilknyttet som professor ved en række universiteter, blandt andet ved Akademien for Musik og Drama ved Göteborgs Universitet.

Thomas Markusson 

Drivkraft på den svenske musikscene i 25 år og har spillet i både svenske og internationale projekter. Markussons unikke blanding af teknisk dygtighed og kunstnerisk følsomhed har givet ham anerkendelse som en alsidig og dynamisk musiker. Han navigerer ubesværet i forskellige musikalske genrer og tilfører sine præstationer et særpræg.

Morten Ramsbøl

Bassist og komponist, født i Aarhus, men er i dag bosiddende i Østrig, hvor han arbejder som professor i jazzkontrabas på University of Music and Performing Arts Graz i Østrig.

Han har spillet med en imponerende liste af kunstnere og udgivet flere albums under sit eget navn. Morten Ramsbøl er kendt for sin personlige musikalitet og evne til at berøre lytteren med melodisk og lyrisk spil.

Line up

Anders Jormin: kontrabas
Thomas Markusson: kontrabas
Morten Toftgaard Ramsbøl: kontrabas

Aarhus Jazz Festival i Musikhuset

Under navnet Musikhuset Swinger byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset traditionen tro indenfor til en hel uge med masser af jazz i alle afskygninger. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Festival fylder 13.-20. juli 2024  Musikhuset og resten af byen med de lækreste jazztoner fra danske og internationale musikere.

Programmet for Musikhuset Swinger og Aarhus Jazz Festival 2024 bliver offentliggjort løbende.

Se mere her