Eventyrlig julekoncert med Aarhus Jazz Orchestra, Oh Land og stort kor
Tag hele familien med til en swingende julekoncert med musikalske overraskelser og en god julehistorie.
På scenen står den internationalt anerkendte sanger Oh Land, der sammen med flere end 200 sangere fra Kor72 og Aarhus Jazz Orchestra, bringer publikum i den rette julestemning.
Publikum kan glæde sig til musikalsk julehygge i topkvalitet, når det aarhusianske bigband fortolker nye og gamle julesange sammen med Oh Land og de mange veloplagte korsangere.
Hele koncerten bindes sammen i en ny, magisk julefortælling skrevet af forfatter Iben Krogsdal. Fortællingen er skrevet særligt til koncerten og forbinder de mange smukke sange og melodier til et samlet, magisk juleværk.