Oplev Kira Skov med de sublime strygere fra Who Killed Bambi.

Glæd dig til en helt særlig aften, når Kiras særegne og kraftfulde stemme smelter sammen med strygerensemblet Who Killed Bambi.

Who Killed Bambi har fået en særlig stjerne i Musikhuset. De seneste år har sekstetten spillet en række unikke og anmelderroste koncerter, hvor de har inviteret danske solister ind i deres vidunderlige strygerunivers.

Stor vokal og sublime strygere

Nu er det Kira Skovs tur med sit vidunderlige instrument af en stemme. Kira præsenterer sammen med strygerne sange fra hele sin karriere og musik fra den nye, endnu ikke udkomne plade My Heart Is A Mountain.

Hør de første tre singler fra det kommende album.

Ny musik på vej

Kira Skov udgav i 2002 sit første album og har siden udgivet et væld af rockmusik. Hendes seneste album Spirit Tree udkom i 2021. Sidste år deltog hun i det populære tv-program Toppen af Poppen, hvor hun leverede en perlerække af personlige og smukke fortolkninger. Nu er hun på vej med ny, spændende musik og et album, der udkommer i maj 2023.

Pop og rock møder klassisk vellyd

Musikhusets samarbejde med Who Killed Bambi har tidligere budt på mindeværdige koncerter med blandt andre Katinka, Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh, Sebastian Wolff fra Kellermensch, Bjørn Fjæstad og Fallulah. Her smelter alt fra popbaskere, radioballader til rockbrag sammen med det aarhusianske strygerensembles lyd og virtuositet. 

Sådan lød det, da Who Killed Bambi besøgte Musikhuset i december. Her i selskab med Sebastian Wolff.

Glæd dig til at få endnu en unik, musikalsk liveoplevelse ind under huden, når Kiras stærke stemme og strygernes vellyd fylder Musikhusets intime Lille sal.

Artist talk

Før koncerten er der mulighed for at møde Kira Skov til en gratis Artist talk i salen. Her kan du komme endnu tættere på Kira Skov og lære hende bedre at kende.

Læs mere her

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede