Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Tina Dickow - Lyttesession

Tina Dickow - Lyttesession

Nyt album og samtale med Anders Agger

Pris

340 kr.

Varighed

Ca. 2tr og 20m inkl. pause

Genre

#pop-rock

Sal

Rytmisk sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Tina Dickow - Lyttesession Nyt album og samtale med Anders Agger
Køb billet

Kom helt tæt på Tina Dickows nye album

En uge før udgivelsen af Balancing Small Things on Sharp Edges får publikum i Musikhuset mulighed for at høre Tina Dickows nye album i sin helhed – og samtidig komme tættere på tankerne, historierne og temaerne bag sangene. Sammen med Anders Agger inviterer hun indenfor til en særlig aften med musik og samtale, som afsluttes af Tina med et par sange live fra scenen.

Et album åbnes op

I samtale med Anders Agger folder Tina Dickow den nye plade ud og giver publikum et sjældent indblik i det arbejde, der ligger bag musikken. Sammen med publikum lytter de til sangene fra det nye album og bevæger sig ind i albummets univers og de små og store spørgsmål, der har fundet vej ind i sangene.

Det bliver en anderledes og nærværende aften, hvor lytningen får lov at stå i centrum. Et rum til fordybelse, detaljer og de fortællinger, man ikke nødvendigvis hører, når musikken står alene.

Efter samtalen slutter Tina Dickow af med et par sange live, hvor musikken træder ud af albummet og ind i rummet – enkelt, direkte og tæt på publikum.

Glæd dig til en nærværende aften, hvor Tina Dickow inviterer helt ind i sit nye musikalske kapitel. Udover at blive en unik oplevelse rigere, kan du desuden gå fra koncerten med et signeret eksemplar af Tinas helt nye album.