Musikhuset

Kispus med døden

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Mørket både skræmmer og tryllebinder os, mareridtets melodier bliver til leg, og i lyset viger nattens dæmoner for virkelighedens dramaer og lidenskab, når Aarhus Symfoniorkester spiller op.

Drama og store følelser forenes i noget af den mest medrivende musik, der er skrevet: Vi serverer et fransk program fyldt med delikatesser.

Introduktion og Rondo Capriccioso er opera for violin: Store lidenskaber i det lille format. Det er farverig musik, der er skræddersyet til at udfordre både fingre og følelser hos solisten.

I Saint-Saëns’ 3. violinkoncert mødes vitalitet og tidløs elegance. Her forenes violinens fyrige temperament med dens mest smægtende side i en afvekslende koncert. Violinkoncerten såvel som Rondo capriccioso bliver spillet af Michael Germer, der i 2020 vandt Den Danske Strygerkonkurrence og dermed også denne koncert.

Ravels Gaspard de la nuit er en sjælden lækkerbisken, som her præsenteres for første gang herhjemme i en udgave for orkester. I Ravels fabulerende univers møder vi sagnvæsner, uhyggelige landskaber og en tour de force ind i nattens mareridt. Døden danser, underskønne sirener lokker, og musikken maler det hele så livagtigt, at vi mærker døden selv ånde os i nakken i koncertsalen.

Lineup

Dirigent: Marc Soustrot

Solist: Michael Germer, violin

Værker

H. Berlioz
Ouverture til Romersk karneval

C. Saint-Saëns
Violinkoncert nr. 3

C. Saint-Saëns
Introduktion og Rondo capriccioso

M. Ravel /arr. M. Constant
Gaspard de la nuit