Kongelig ballet under åben himmel i Musikhusparken
Det bedste startskud på sommeren er at sidde i den danske sommersol i Musikhusparken med familie og venner, mens dansere fra Den Kongelige Ballet optræder live.
Du kan opleve nogle af landets bedste balletdansere i højdepunkter fra kendte balletter og forestillinger fra Den Kongelige Ballets kommende sæson.
Udover de kongelige balletdansere får du også mulighed for at opleve en række af de dygtigste lokale talenter fra Ballet Akademiets Talentcenter.
Sommer, sol og dans
Det er 20. gang Kongelig sommerballet er på programmet og har siden 2006 hvert år trukket tusindvis af gæster ud i sommervejret for at se ballet under åben himmel.
Alle steder - lige fra slotte, parker, havne og museer - har begejstringen for denne særlige oplevelse været stor. Kongelig sommerballet er for alle - både garvede balletomaner men også helt nye balletelskere.
Program
17.30-18.30: Den Kongelige Ballets dansere varmer op på scenen
18.35-18.50: Ballet Akademiets Talentcenter (lokal afdeling af Det Kongelige Teaters Balletskole)
19.00-20.30: Sommerballet med Den Kongelige Ballet
Praktisk info
Der er gratis adgang uden billet.
Der vil ikke være opsatte stole - medbring gerne selv tæppe eller stol.
Der udleveres et gratis trykt program ved ankomst.
Kom og oplev balletdansernes opvarming på scenen. Det foregår i tidsrummet 17.30-18.30.
Forestillingen aflyses først i sidste øjeblik, hvis vejrforhold ikke tillader, at den gennemføres.
Sommer i Musikhusparken
Kongelig sommerballet foregår i Musikhusparken, hvor du henover sommeren kan opleve et væld af fede koncerter og gratis arrangementer under åben himmel. Parken kommer til at summe af liv og byde på alt fra store internationale stjerner til intime, hyggelige arrangementer – så uanset om du er klar på vilde liveoplevelser eller blot et lille pusterum fra hverdagen, er du velkommen til at tilbringe sommeren i Musikhusparken.
Mad & drikke
Køb mad og drikke på forhånd. JOHAN R sørger for at stille din sult – fra velsammensatte picnic- og tapasbokse til et udvalg af drikkevarer og andre fristende retter. Forudbestil nemt på forhånd, så alt er klar til dig ved ankomst.