Måske virker navnet ikke bekendt, og måske ville du heller ikke kunne genkende ham på gaden, men du vil helt sikkert kunne genkende hans stemme.

Har man på et tidspunkt i sit liv set en tegnefilm med dansk tale, er chancen for, at man har hørt Lars Thiesgaards stemme meget stor. Måske er han den person, flest danskere har hørt, i hans virke som mikrofon-skuespiller.

Han har igennem sin 30-årige karriere lagt stemme til en perlerække af klassikere fra Disney, Pixar, Dreamworks, Warner Brothers, Sony Pictures og mange flere. Har du set Løvernes Konge, Peter Plys, Johnny Bravo, Dexter, Tintin, Toy Story, Shrek, Byggemand Bob, Bubbi-bjørnene, Luftens Helte eller Scooby-Doo? Hvis du bare har set en af de tegnefilm eller overhovedet så fjernsyn som barn, så har du hørt Lars Thiesgaards mangfoldige og velkendte stemme.

Men et liv som dubber og tegnefilmsinstruktør er ikke så nemt, som det måske lyder. Der har været kampe og udfordringer på vejen, og det var et sandt lykketræf, at Lars Thiesgaard blev i branchen… For han havde faktisk sendt sin opsigelse ind til Disney. Endda allerede efter den første film han instruerede. Dog var der folk i Disneys ledelse, som insisterede på, at han blev hængende – og heldigvis for det!

Kom med til et spændende og interessant foredrag med Danmarks måske mest kendte stemme og hør om hans vej fra den lille by Graasten i Sønderjylland til det store lærred, som stemme og dubbing-instruktør. Lars vil gå i dybden med, hvordan det er at være til stede i mange børnefamiliers stue og at blive genkendt på sin stemme fremfor på sit udseende. Der vil blive vist klip fra studiet, hvor man ser Lars arbejde som dubber og instruere skuespillere i at indtale deres stemmer.

Du vil også opleve Lars “live-dubbe” en kort tegnefilm med flere forskellige stemmer, direkte på scenen. Få et unikt indblik i livet foran dubbing-mikrofonen og oplev hvordan, nogle af dine yndlingsfigurer får stemmer på dansk.

Der vil efterfølgende være mulighed for at stille Lars spørgsmål, og ønsker man at høre bestemte replikker, stiller Lars også gerne op til det!

Følg Facebook event
Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder.
Se muligheder
Musikhuset Nat Foto Jonas Høholt 1920 1980
Parkering
Du kan parkere ved Scandinavian Congress Center og i Musikhusets parkeringskælder
Se mere
Garderobe
Du kan opbevare dit overtøj og personlige ejendele i Musikhusets garderober.
Se mere
Gæster med funktionsnedsættelse
Vi har ledsagerordning, kørestolspladser og teleslynge i salene.
Se mere
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede