Lis Wessberg feat. Veronika Rud
Skrøbelig skønhed møder kraftfuld energi
Trombonist Lis Wessberg og vokalist Veronika Rud forener kræfter i et unikt musikalsk møde, hvor jazzens melankolske skønhed møder nordisk lyrik og improvisation. Med Wessbergs filmiske og stemningsfulde univers som udgangspunkt skaber de to kunstnere en koncertoplevelse, der balancerer mellem det intime og det ekspressive, det skrøbelige og det kraftfulde.
Ny musik på vej
Sammen skaber de en dybt engagerende koncertoplevelse med melodiske trombonelinjer, ekspressive vokale fortællinger og en stemning, der spænder fra det inderligt lyriske til det intenst medrivende. Lis Wessberg feat. Veronika Rud udgiver deres nye album In The Wake of Blue i foråret 2026. Du kan få en forsmag på albummet med singlerne Longing, The Endless Thread og The Promise.
Karismatisk musiker
Lis Wessberg har markeret sig som en af Danmarks mest karakteristiske jazzmusikere med sit band Yellow Map, der har høstet fremragende anmeldelser for sine to albums Yellow Map (2021) og Twain Walking (2024). Hendes trombonespil er både varmt og ekspressivt, og hendes kompositioner trækker tråde til både jazzgiganter som Miles Davis og moderne lydlandskaber à la Radiohead og Talk Talk.
Melankolsk magi
Veronika Rud er en Aarhus-baseret sanger og komponist, kendt for sin nærværende vokal og sin evne til at forene det melankolske med det legende. Hendes debut-EP fra 2024 har opnået stor opmærksomhed og flittig airplay på P8 Jazz. I februar i år stod hun på egen ben og gav en fremragende koncert i Musikhusets intime Lille sal. Med sin varme stemme og fornemmelse for improvisation tilføjer hun en ny dimension til Wessbergs allerede rige klangunivers.
På scenen bakkes de op af et stærkt hold af nogle af Danmarks mest erfarne og karismatiske musikere.
Line up
Lis Wesberg: trombone
Veronica Rud: vokal
Steen Rasmussen: piano
Jesper Thorn: bas
Jeppe Gram: trommer