Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Lise de la Salle

Lise de la Salle

Legendariske Liszt

Pris

210-290 kr.

Varighed

Ca. 1t 10m

Genre

#klassisk

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Lise de la Salle Legendariske Liszt
Køb billet

Klaverkunst i verdensklasse med Lise de la Salle

Når Lise de la Salle indtager Musikhusets intime Lille sal, er det med en international karriere, der gennem mere end to årtier har placeret hende blandt tidens mest markante pianister. Med intensitet, elegance og teknisk overskud skaber hun et klaverspil med stor gennemslagskraft, der løfter musikken med både præcision og nærvær.

Hendes indspilninger har opnået stor international anerkendelse og er blevet belønnet med en række priser - ikke mindst for hendes fortolkninger af Liszt, hvor hendes album er blevet fremhævet som noget særligt. Samtidig er hun en efterspurgt solist hos orkestre verden over og samarbejder med nogle af de mest anerkendte dirigenter i branchen.

Legendarisk værk i centrum

Når Lise de la Salle indtager Musikhuset, er Liszt i centrum med den monumentale klaversonate i h-mol - et af klaverlitteraturens mest krævende og fascinerende værker. Med sit dramatiske spænd og tekniske kompleksitet stiller værket store krav til pianisten, og i Lise de la Salles hænder udfolder det sig med både kraft, nuancer og musikalitet.

Introduktion til musikken

En time før koncerten kan du få et indblik i musikken og komponisten, når dagens konferencier Søren Rastogi giver en introduktion på Caféscenen i Musikhuets foyer.

Artist: Lise de la Salle
Konferencier: Søren Rastogi
Program: Sonate i h-mol, Cantique d’Amour og Don Juan-reminiscenser

Verdens vigtigste værker

Koncerten er en del af koncertrækken Verdens vigtigste værker, hvor internationale solister i topklasse fortolker nogle af klaverlitteraturens største værker.

Læs mere

Stor tak til  Knud Højgaards Fond og William Demant Fonden for støtten