Macy Gray
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Macy Gray fyrer op under Musikhuset med karakteristisk vokal og suverænt band.
Få sangerinder har en så unik og genkendelig stemme som den amerikanske sangerinde Macy Gray, der til november giver koncert i Aarhus.
Macy Gray er med hendes karakteristiske hæse og raspede stemme en unik figur på den amerikanske soul- og r&b-scene. Hendes musikalske karriere startede næsten ved et tilfælde, da hun som ung teenager begyndte at skrive sange for andre. Til en demosession dukkede sangerinden, som sangene var tiltænkt aldrig op, og Macy indspillede dem selv i stedet, selv om hun i grunden hadede sin quirky, raspede stemme.
Sangene blev hurtigt en succes i Los Angeles’ musikmiljø, og i 1998 førte det til en pladekontrakt. Siden da er det blevet til mere end 25 millioner solgte albums, flere priser og folk overalt i verden har kunne synge med på hits som I’ll Try.