Niarn
305 kr.
VarighedCa. 1t 15m
Genre SalRytmisk sal - stående
ArrangørMusikhuset Aarhus
Den danske rapper genopstår på scenen
Niarn anerkender sin udødelighed og drager atter ud på landevejene med en ny turné, der kommer hele landet rundt - også til Musikhuset.
"Niarn er og bliver udødelig"
Vi kender ham som antihelten fra Dobbelt A. Niarn. Niels Shahverdi Roos. Rapperen fra Aalborg, der gik hen og skabte soundtracket til en hel generation op gennem 00'ernes danske hiphopscene. Med klassiske udgivelser som debuten Årgang '79 og de efterfølgende Antihelt og Rød Aalborg tog han landet med storm.
Med succesen fulgte et festligt og travlt liv i overhalingsbanen, som kom til en brat ende, da Niarn forsvandt ind i fristelserne og satte misbrug over menneske. I 2014, som følge af en tur på intensiv, meddelte Niarn, at han indstillede karrieren. Men ud af mulden genopstod håbet, og i 2022 udsolgte han Store VEGA på få timer. Den overvældende modtagelse førte til en efterfølgende danmarksturné i to omgange.
Men ikke uden sine kampe. Forud for turnéen var Niarn endnu en gang på vej væk fra os grundet et længere sygdomsforløb og som følge af at have givet alt, hvad kroppen kunne klare, for sine fans. Hver eneste aften.
Historien endte dog lykkeligt, og antihelten fra Dobbelt A står endnu. Stærkere end nogensinde. Særligt takket være den urokkelige støtte fra fansene de seneste par år, som har været intet mindre end overvældende.
"De sidste par år har på alle måder været utrolig overvældende, og det har været vildt at se, at så mange af jer stadig lytter til musikken og møder op til koncerter rundt om i landet. Jeg må tage det som et tegn og indse, at Niarn er og bliver udødelig. Nu tager vi en tour mere, og jeg kan ikke vente." - Niarn
Niarn er og bliver udødelig. Med det tidløse bagkatalog, der fortsat pulserer i hjertet på hans fans, gør han klar til en svingom i Musikhuset i efteråret 2026.